What if Napoleon had won the Battle of Waterloo, Robert E Lee triumphed at the Battle of Gettysburg, or James Callaghan managed to hold off Mrs Thatcher’s challenge in the General Election of 1979? Læs resten
De amerikanske tech-giganter har hidtil måttet spille gode miner til slet spil i sagen om NSAs overvågning af – nærmest alle. Nu beder de om at få lov til at indrømme at det faktisk sker – og gerne i hvilket omfang.
Via Macworld UK http://mobile.macworld.co.uk/macsoftware/news/?newsid=3459975
Lidt svært at tro på, men hvor ville det være rart – når man nu tilbringer sin sommerferie sammen med Tour de France….
Tour de France-vinderen anno 2013 ikke i tvivl om, at hans sport er blandt de reneste.
Sagde han dagen efter sejren var i hus på Champs-Élysées.
via www.bt.dk http://www.bt.dk/cykling/froome-cykling-er-nok-den-reneste-sport
Professor Christen Sørensen har skrevet en grundig bog om finanskrisen.
og samtidig mageløs i sin nærmest naive gennemførthed. Den finske science fiction film Iron Sky om månenazisters togt mod jorden er delvist ude i samme ærinde som Stanley Kubricks Dr. Strangelove – nemlig en kritisk skildring af magtgale politikere. Men den er legende og humoristisk på en måde, som Kubrick var alt for perfekt til – og så er den meget bevidst om sit image som kult-film.
Hvordan kan man overbevise producenter om at smide penge i en film der handler om at nazister koloniserede månens bagside i 40’erne, hvor de siden har arbejdet metodisk på at opbygge et krigsarsenal af rum-zeppelinere og det gigantiske dommedagsvåben “Götterdämmerung”? Læs resten
en meget glad dreng, der skaber glæde omkring sig 🙂
Eller hvad virker egentlig på Twitter? Nogle mener at twitteriet er overhypet og dybest set overflødigt tidsfordriv – andre kan ikke få nok og har flyttet det meste af deres online tilstedeværelse herind. Til de sidste hører undertegnede ikke, selvom jeg vil medgive en vis fascination af mediet. Og må også konstatere en stigende Facebook-træthed, mens jeg finder mine Twitter-venner sjovere, omend mere uforpligtende.
3 amerikanske forskere satte sig sidste år for at undersøge hvilke typer tweets der egentlig virker, dvs. bliver retweetet eller på anden vis er populære. I artiklen “Who gives a tweet”
når de ikke overraskende frem til at det er meget vigtigt at informationerne er dugfriske og ikke daggamle.
Udvalgte kategoriers popularitet. Grøn er populært - rødt er upopulært (i pct.)
Ved at måle på brugernes adfærd på et særligt testsite og give adgang til at rate tweets, nåede de frem til nogle ret klare pointer. Cirka en tredjedel af de tweets – fra godt 20.000 profiler – som flød igennem sitet blev ratet som læseværdige, mens en fjerdedel blev ratet uinteressante – ikke sjældent med kommentaren ” det er kedeligt”. Mon Facebooks statusopdateringer kan konkurrere med det?
Især tweets der drejede sig om afsenderens øjeblikkelige humør eller position var upopulære, mens opfølgende eller supplerende informationer til andres tweets blev foretrukket. Fx. når links blev retweetet med kommentarer.
Til gengæld var tweets med rene links meget upopulære, sammen med overdreven anvendelse af @mentions eller #hashtag – og fri os for Foursquare-opdateringer!
og nåe ja – whining – eller jammer – kan helt sikkert undværes, mens glade og ligefremme tweets er velkomne.
Af og til kan man undre sig over hvor svært det er at nå til enighed om især politiske emner med ellers begavede mennesker – andre gange harcellerer vi lystigt over andre, når de vælger at skifte politisk standpunkt. Hvilket i sagens natur må kaldes selvmodsigende, for hvordan kan vi kræve at andre skal ændre holdning, hvis vi ikke selv er villige til det?
Men tendensen til at foretrække skyttegravstaktikker ligger måske for dybt i os – det er da i hvert fald én måde at forklare det på.
I en artikel i det amerikanske tidsskrift The Chronicle argumenterer den amerikanske psykolog Jonathan Haidt for sin forklaring. Nemlig at vores moralske overbevisninger binder os sammen i “groupish righteousness”, hvilket gør os blinde for alt andet end vores egen gruppes holdninger. Med andre ord gør os fordomsfulde.
I artiklen “the Tribal Psychology of Politics” portrætteres Haidt som konservativ demokrat, der mener at amerikanske venstreorienterede (liberals) oftere misforstår de højreorienterede end omvendt. Og han har i øvrigt udtalt at Sarah Palin har ret i at hovedskellet i amerikansk politik går imellem høj og lav, og ikke imellem venstre- og højreorienterede. Sådan lidt provokerende.
Men tilbage til de moralske overbevisninger. Haidt har bidraget til en teori der forklarer moralsk tænkning (ikke mindst politisk) som en “social konstruktion”, der flyder henover tid og sted. Vi lever alle i et netværk af fælles meninger og værdier, som med et citat af science-fiction forfatteren William Gibson, kan kaldes en “consensual hallucination.” Smukt.
Men dette sker med udspring i psykologiske mønstre der skal sørge for basale behov, såsom at beskytte familien og straffe dem der snyder os. Faktisk mener Haidt, sammen med kolleger fra andre videnskabsgrene, at kunne identificere 6 forskellige arketypiske moralske grundovervejelser eller overbevisninger: at skelne imellem pleje/straffe, fairness/snyderi, frihed/undertrykkelse, loyalitet/forrræderi, autoritet/undergravelse, og helligt/profant.
Og efter deres mening henter alle politiske bevægelser holdninger ind fra disse 6 grundovervejelser. Tjae – måske.
I artiklen kan hans ideer studeres nærmere – men især er det fornøjeligt at læse om Haidt´s oplevelser hos Occupy Wall Street, en frysende eftermiddag på Manhattan.
“Konservative tror på lighed for loven” forklarer han de unge aktivister, som viser deres protest i kapitalismens højborg.
“De bekymrer sig til gengæld ikke om lighed i indtægt”.
Og det er vel meget præcist sagt – jeg håber sandelig at snakken fortsatte derefter.
First things first – og nyheden øverst. Det er stadig grundreglen når du kommunikerer på sociale medier, hvad enten det er på Facebook, LinkedIn eller andre. Det er en af konklusionerne i en eyetracking-analyse, som et amerikansk bureau har gennemført for tekno-sitet Mashable.
Og det er vel kun rimeligt og forventeligt at jo længere nede på siden en given information placeres – jo færre ser den. Til gengæld er der ganske store forskelle når man kigger på de forskellige enkeltdele – som fx. profilfoto. Her skal du især være omhyggelig på Facebook og StumbleUpon, mens det er mindre vigtigt på LinkedIn. Hvor det til gengæld er din titel som suger opmærksomheden først.
Måske ikke særligt overraskende heller. Men du skal huske at dine venners profiler også vises med foto. Disse bliver nemlig set af rigtig mange – hvis de da ikke er for langt nede på siden. Knap så vigtigt er profilfotoet på Google+ på trods af at det er større. Hvordan forklarer man mon det? Måske er det bare ikke så vigtigt hvem man er venner med på Google+ endnu?
Undersøgelsen kan læses her – og har en anden sjov konklusion – nemlig at logoet på Flickr var mere populært end de fotos som brugerne selv havde oploadet. Og det er svært at måle populariteten af YouTubes enkelte videoer – der blev klikket på det meste.
Sådan ser de din Twitterprofil
Undersøgelsen har kigget på følgende: Twitter, Facebook, StumbleUpon, Reddit, Digg, Klout, LinkedIn, Tumblr, Flickr, YouTube og Pinterest, og den beskriver også hvordan brugernes blik bevæger sig rundt på de forskellige tjenesters sider. Her er der også plads til forskellighed.
Og nåe ja – der hvor sandsynligheden er størst for at brugerne faktisk læser det der er havnet langt nede på siden, er selvfølgelig på Twitter. Men der er der jo ikke så meget andet at tage sig til 😉
Ja så skete det – i USA blev der i det første halve år solgt flere e-bøger end “rigtige” papirbøger i hardbacks – altså de første udgaver, som bøger normalt sælges i derovre. Og Amazon sælger nu flere e-bøger end “gode gamle” papir-bøger.
Det har vist sig at være især romancerne og krimierne, som køberne downloader istedet for at gå i boghandlen. Og det er efterhånden blevet en rigtig god forretning Læs resten
Se hvilke hos
Synes også om