Af og til kan man undre sig over hvor svært det er at nå til enighed om især politiske emner med ellers begavede mennesker – andre gange harcellerer vi lystigt over andre, når de vælger at skifte politisk standpunkt. Hvilket i sagens natur må kaldes selvmodsigende, for hvordan kan vi kræve at andre skal ændre holdning, hvis vi ikke selv er villige til det?
Men tendensen til at foretrække skyttegravstaktikker ligger måske for dybt i os – det er da i hvert fald én måde at forklare det på.
I en artikel i det amerikanske tidsskrift The Chronicle argumenterer den amerikanske psykolog Jonathan Haidt for sin forklaring. Nemlig at vores moralske overbevisninger binder os sammen i “groupish righteousness”, hvilket gør os blinde for alt andet end vores egen gruppes holdninger. Med andre ord gør os fordomsfulde.
I artiklen “the Tribal Psychology of Politics” portrætteres Haidt som konservativ demokrat, der mener at amerikanske venstreorienterede (liberals) oftere misforstår de højreorienterede end omvendt. Og han har i øvrigt udtalt at Sarah Palin har ret i at hovedskellet i amerikansk politik går imellem høj og lav, og ikke imellem venstre- og højreorienterede. Sådan lidt provokerende.
Men tilbage til de moralske overbevisninger. Haidt har bidraget til en teori der forklarer moralsk tænkning (ikke mindst politisk) som en “social konstruktion”, der flyder henover tid og sted. Vi lever alle i et netværk af fælles meninger og værdier, som med et citat af science-fiction forfatteren William Gibson, kan kaldes en “consensual hallucination.” Smukt.
Men dette sker med udspring i psykologiske mønstre der skal sørge for basale behov, såsom at beskytte familien og straffe dem der snyder os. Faktisk mener Haidt, sammen med kolleger fra andre videnskabsgrene, at kunne identificere 6 forskellige arketypiske moralske grundovervejelser eller overbevisninger: at skelne imellem pleje/straffe, fairness/snyderi, frihed/undertrykkelse, loyalitet/forrræderi, autoritet/undergravelse, og helligt/profant.
Og efter deres mening henter alle politiske bevægelser holdninger ind fra disse 6 grundovervejelser. Tjae – måske.
I artiklen kan hans ideer studeres nærmere – men især er det fornøjeligt at læse om Haidt´s oplevelser hos Occupy Wall Street, en frysende eftermiddag på Manhattan.
“Konservative tror på lighed for loven” forklarer han de unge aktivister, som viser deres protest i kapitalismens højborg.
“De bekymrer sig til gengæld ikke om lighed i indtægt”.
Og det er vel meget præcist sagt – jeg håber sandelig at snakken fortsatte derefter.
